At bevare det digitale spil: en udfordring for rettigheder og kulturarv
Overgangen til digitale videospil er accelereret, drevet af bekvemmelighed og platformenes strategi. Øjeblikkelig adgang, ingen æske at opbevare: fordelene er reelle. Men denne digitalisering indfører en risiko, som det fysiske format ikke kendte til, nemlig risikoen for forsvinden.
En adgang der hænger i en tråd
At købe et digitalt spil er at erhverve en adgangslicens, ikke en håndgribelig kopi. To konsekvenser:
- Fjernelse fra kataloger. Et spil kan blive fjernet fra en platform af licensmæssige årsager (musik, udløbne rettigheder, tvist), og bliver derefter utilgængeligt, også for dem der har betalt for det.
- Afhængighed af servere. Mange spil, selv enkeltspillerspil, kræver forbindelse til udgiverens servere. Den dag disse servere lukker, kan spillet holde op med at fungere. The Crew, som blev fuldstændig uspilleligt i 2024 efter lukningen af dets servere, er symbolet på dette.
Et fysisk spil fra 1995 kan stadig startes i dag. Intet garanterer, at et digitalt spil fra 2025 stadig kan startes i 2045.
Den europæiske kontekst
Flere retsakter berører indirekte dette spørgsmål:
- Direktiv (EU) 2019/790 om ophavsret i det digitale indre marked anerkender undtagelser til fordel for kulturarvsinstitutioner, som kan kopiere værker fra deres samlinger med henblik på bevaring.
- Direktiv (EU) 2019/770 om digitalt indhold pålægger en forpligtelse til overensstemmelse og levering af indholdet, men regulerer ikke spørgsmålet om langtidsbevaring.
Ingen af disse retsakter forpligter i dag en udgiver til at garantere, at et spil forbliver spilbart efter lukningen af dets service. Det er netop dette tomrum, som initiativet Stop Killing Games ønsker at udfylde.
Hvad der ville være nødvendigt
Bevaring er ikke en samlerluksus: det er et spørgsmål om rettigheder (ikke at miste det, man har købt) og om kultur (ikke at slette 60 års kreativt arbejde). Det forudsætter forpligtelser ved livets afslutning: offlinetilstand når serverne lukker, deponering af værkerne hos kulturarvsinstitutioner, og gennemsigtighed om adgangens varighed allerede ved købet.
Læs også: den franske lov om bevaring, en model der bør udbredes.
Officielle referencer
Bedøm denne artikel
4.3/5 · 3 stemme
Kommentarer (0)
Vær den første til at kommentere denne artikel.