Dine forbrugerrettigheder i forhold til digitale spil

Fremvæksten af digitale spil rejser konkrete spørgsmål: kan jeg få refunderet mit køb? kan jeg videresælge det? Hvad sker der med mine data? I modsætning til en udbredt opfattelse giver EU-retten reel beskyttelse. Man skal blot kende de rigtige tekster og ikke tage fejl af det relevante retsinstrument.

1. Direktiv (EU) 2019/770 om digitalt indhold og digitale tjenester

Dette er den centrale tekst for et digitalt spil. Den er implementeret i Frankrig (Code de la consommation, art. L.224-25-1 ff.) og pålægger en forpligtelse til kontraktmæssighed (spillet skal svare til det, der er lovet, og fungere) samt regulerer udgiverens mulighed for at ændre indholdet efter købet.

2. Direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder

Det fastsætter en 14-dages fortrydelsesret ved onlinekøb (art. L.221-18). Bemærk: for digitalt indhold, der leveres straks, kan denne ret bortfalde, hvis du udtrykkeligt har givet samtykke til øjeblikkelig levering og dermed givet afkald på fortrydelsesretten, hvilket understreger vigtigheden af et klart samtykke.

3. Direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår

Ethvert vilkår, der skaber en betydelig skævhed til skade for dig, anses for ikke at være skrevet (art. L.212-1). Dette er grundlaget for at anfægte en diskretionær opsigelse eller en urimelig ensidig ændring.

4. RGPD, dine spildata

Mange spil, selv enspillerspil, indsamler data. RGPD kræver et gyldigt retsgrundlag, klar information, dataminimering samt ret til indsigt, berigtigelse og sletning. Når udgiveren baserer sig på samtykke, skal dette være frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt. At betinge adgangen til et enspillerspil af en unødvendig dataindsamling er juridisk anfægteligt. Ved overtrædelse kan sanktionerne udgøre op til 10 mio. euro eller 2 % af den globale årsomsætning, og op til 20 mio. euro eller 4 % for de groveste overtrædelser (det højeste beløb lægges til grund).

Og ophavsretten (2019/790)?

Direktiv 2019/790 om ophavsret på det digitale indre marked nævnes ofte, men det vedrører primært rettighedshavere og bevaring foretaget af kulturarvsinstitutioner, ikke direkte videresalg eller forbrugerbeskyttelse. Det er en hyppig fejl at forveksle det med de ovenstående tekster.

For at uddybe: lov kontra CGU · videresalg i Frankrig.

Officielle referencer

• Direktiv (EU) 2019/770 om digitalt indhold og digitale tjenester (EUR-Lex)
• Direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder (EUR-Lex)
• Direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår (EUR-Lex)
• Forordning (EU) 2016/679, RGPD (EUR-Lex)
• Direktiv (EU) 2019/790 om ophavsret på det digitale indre marked (EUR-Lex)